1914
Ved fugleskydningen torsdag den 9. juli 1914 blev den efterfølgende aftenfest afholdt i Skovpavillonen. Aftenfesterne blev en fast tradition som holdt sig uafbrudt frem til 1955. Den sidste aftenfest blev holdt i Skovpavillonen i 1979. Ved 85-årsjubilæet i 1988 blev traditionen med aftenfest genoptaget og der holdes nu aftenfest med damerne hvert femte år.
1917
På generalforsamlingen 19. april 1917 blev det vedtaget, at medlemmerne altid skal bære emblemet synligt ved selskabets fester. Undladelse heraf blev straffet med en bøde på 25 øre.
1920
Traditionen med at få malet fuglekongeplatterne blev indført i 1920. Dette år blev den lokale kunstmaler Ejnar Olsen betalt 42 kr. for at få malet 6 fuglekongeplatter.
1925
På generalforsamlingen onsdag 25. marts 1925 blev det diskuteret om vedtægterne skulle ændres, således ”At det er forbudt Fuglekongen at traktere samtlige medlemmer”. Man vedtog imidlertid at bibeholde vedtægternes formulering uændret: ”I anledning af sin Værdighed som Fuglekonge paahviler det absolut ikke denne at traktere samtlige medlemmer.”
1926
På generalforsamlingen 22. marts 1926 blev det vedtaget, at selskabet skulle anskaffe sig sin egen fane. Det blev overladt til medlemmernes damer at forestå indsamlingen af beløbet hertil.
Den nye fane kunne indvies på fugleskydningsdagen torsdag 8. juli 1926.
1928
På generalforsamlingen onsdag 21. marts 1928 blev det vedtaget at udnævne forhenværende arrestforvarer Josef Volkertzen til æresmedlem som påskønnelse for hans indsats som fanebærer. Carl Lundberg skrev en hyldestsang i anledning af Volkertzens 40-års jubilæum. Et af versene lyder således: Naar han til disse toner // for Fronten stolt bar Fanen frem // de Skydebrødres Koner // med Tak og Tillid skued, hvem // der førte os på Dagen frem // de vidste, vi kom ædru hjem.
1929
I forbindelse med en salonskydning og keglespil søndag 1. september 1929 på Hotel Skandsenskilde blev der af urmagerne N.P. Olsen og F. Sinding udsat to vandrepokaler, der skulle vindes tre gange for at blive ejendom. Selskabet anskaffede desuden to skærf med plade, hvor der blev indgraveret ”E.B.F.” og henholdsvis ”Skyttekonge” og ”Keglekonge”
1930
Forud for generalforsamlingen 4. april 1930 blev der indbudt til fællesspisning. Menuen stod på kogt torsk og ostepind. Denne tradition med torskespisning har holdt sig uændret siden. Kun to gange er traditionen fraveget, nemlig i 1931, hvor menuen stod på flæskeæggekage og i 1950, hvor man fik gule ærter med flæsk og derefter pandekager.
Samme år var der ved fugleskydningen 10. juli for første gang en lukket 5-skuds skydning på programmet. Dette blev i 1936 ændret til at være en 3-skuds skydning, hvilket den fortsat er.
1938
For første gang i selskabets historie fik man i 1938 en dobbelt fuglekonge. Titlen tilfaldt det år musikdirektør Frederik Helgren, som også var blevet fuglekonge i 1931.
1940
Med Danmarks besættelse trak der også mørke skyer indover fugleskydningen. Selskabet fik inddraget sine skydevåben og fugleskydningen måtte indstilles dette år. I stedet afholdte man torsdag 26. september en storstilet fest på Hotel Vigen i anledning af Kong Christian den 10.´s 70 års fødselsdag.
1941
Heller ikke i 1941 blev der afholdt nogen fugleskydning. I stedet blev der søndag 31. august afholdt en lukket skydning med luftbøsser på Hotel Vigen.
1942
Onsdag 8. juli kunne selskabet igen afholde en fugleskydning. Skydningen foregik med luftbøsser og fandt sted ved Skovpavillonen. I 1943 og 1944 blev fugleskydningen afviklet på samme måde.
1944
I 1944 besluttede man at forsyne den grønne fane med små dannebrogsflag, som stadig findes på fanen.
1945
Den første fugleskydning efter befrielsen blev afholdt torsdag 19. juli 1945 ved Skovpavillonen. Der var store vanskeligheder med at skaffe våben og ammunition så fugleskydningen foregik derfor med salonrifler til fuglen og med luftbøsser til den lukkede skydning.
1946
Lige efter krigen var der stadig store vanskeligheder med at skaffe våben og ammunition. Man besluttede dog at anskaffe fire salonrifler.
Selve fugleskydningen 18. juli 1946 blev dog ikke den helt store succes. Skydningen foregik med geværer lånt af politiet og de egnede sig ikke til fugleskydning. Skydningen trak ud og man måtte trække lod om en del af gevinsterne.
I øvrigt fik man i 1946 for første og sikkert også eneste gang en kvindelig fuglekonge, Fru Dorthea Lassen, selv om dette ikke burde kunne ske, da fugleskydningen er forbeholdt mænd. Årsagen var, at hendes mand, cigarhandler W. Lassen, kort forinden fugleskydningen var afgået ved døden, men endnu ikke slettet af listen. På sølvpladen, på fuglekongeskærfet og på fuglekongeplatten har man valgt at lade W. Lassens navn figurere.
1947
For første gang siden 1939 kunne der i 1947 igen afholdes en normal fugleskydning, der foregik med gamle militærgeværer fra 1867.
Fugleskydning i 1947 havde samtidig en del nye ting på programmet. For første gang foregik skydningen ved Skovgårdskrogen, der den dag i dag, er stedet hvor fugleskydningerne afvikles.
Endvidere afløste spejderorkestret musikdirektør Frederik Helgren, som havde leveret musikken siden starten i 1913.
Og endelig blev der taget ny teknik i brug, idet der blev installeret højttaleranlæg i skydeteltet.
1949
Fra 1949 blev kunstmaler Ejner Olsens arbejde med at male fuglekongeplatterne overtaget af maler Rasmus Poulsen. Undtaget var dog platten for 1950, som blev malet af fuglekongen selv, malermester A. Bolvig.
1956
Siden 1956 er fuglekongeplatterne blevet malet af maler Bjørn Adamsen. Efter hans død er arbejdet nu overtaget af Svend Ørbech.
1958
I 1958 besluttede man at flytte fuglekongeplatterne, som hidtil havde været ophængt i Skovpavillonen til Hotel Skansen, som var blevet overtaget af Håndværkerforeningen.
1959
I 1959 blev der anskaffet et nyt skydetelt samt opført en ny skydevold ved Skovgårdskrogen.
1964
Selskabet fik i 1964 skænket en tamburmajorstav af fru Gunhild Lassen, datter af afdøde bestyrelsesmedlem cigarhandler W. Lassen og hustru Dorthea Lassen.
1968
På et bestyrelsesmøde 1. marts 1968 blev det besluttet, at pokalen til den lukkede skydning skulle være en ”evighedspokal”, som ikke kunne vindes til ejendom.
1969
Ved fugleskydningen torsdag 3. juli 1969, startede man om morgenen for første gang fra Det gamle Rådhus. Årsagen var, at rådhuset havde fået til huse i den tidligere Ebeltoft Borger- og Realskole i Adelgade og det tidligere rådhus på Torvet var blevet indrettet til politistation.
Samme år udbrød der natten mellem 30. og 31. juli en alvorlig brand på Hotel Skansen og fuglekongeplatterne, som var ophængt der, var tæt på at blive ildens bytte. Man slap dog heldigt, idet kun enkelte blev svært beskadiget. Året efter blev de brandskadede fuglekongeplatter restaureret på forsikringsselskabets regning.
1973
I 1973 blev fuglekongeplatterne flyttet fra Hotel Skansen til Ebeltoft Rådhus, hvor de blev ophængt i et udvalgsværelse.
1974
I 1974 blev selskabets forhenværende formand, direktør Vilhelm Hermansen og selskabets paradefører, malermester Oscar Adamsen, udnævnt til æresmedlem.mer.
1976
Ved fugleskydningen torsdag 1. juli 1976 kunne selskabets formand, direktør Niels Lundberg kåres som fuglekonge, da han skød brystpladen ned til sig selv.
1979
I forbindelse med fugleskydningen torsdag 5. juli, blev der for sidste gang afholdt en efterfølgende aftenfest. Festen fandt sted i Skovpavillonen, hvor hovedparten af aftenfesterne gennem årene var blevet afholdt. Årsagen var, at tilslutningen til disse aftenfester efterhånden var blevet for ringe.
1984
I 1984 fik selskabet af en anonym giver skænket en stor glaspokal med inskription. Denne pokal erstatter nu sølvpokalen som drikkebæger til pokaldrikningen.
1986
Siden 1984 har der været tradition for at skydebrødrene på den lange og strabadserende udmarch til skydepladsen, gør et lille ophold ved Svend Lundberg i Søndergade – i folkemunde i dag udelukkende omtalt som Bedestedet. Her vederkvæges skydebrødrene med en Gammel Dansk og siden 2001 også med en kølig dåseøl.
1987
I 1987 anskaffede selskabet sig en ny stor sølvpokal til den lukkede skydning, som erstatning for den gamle pokal fra 1931, der ikke havde plads til flere navne. Den nye pokal blev indstiftet på jubilæumsdagen i 1988.
I 1987 overtog restauratør Hans Helligsø, Klods Hans, serveringen af frokosten i teltet og har siden da sponsoreret selskabet med overskuddet.
1988
I 1988 havde selskabet 75 års jubilæum, som blev behørigt fejret torsdag 7. juli og hvor byen i dagens anledning var festligt pyntet med flagallé.
Til selve fugleskydningen skete der en lidt uheldig episode, idet den daværende formand, direktør Erik Begtorp, kom til at ”skamskyde” fuglen, idet han skød 3. stjerne ned i stedet for 2. stjerne. Skydningen måtte indstilles, mens fuglen hastigt blev repareret.
Om aftenen blev der afholdt jubilæumsfest på Hotel Ebeltoft Strand, hvor en del af underholdningen blev leveret af det 11-mand store Pokalkor under ledelse af Pokalformanden Kim Sørensen. Korets professionelle og succesfyldte optræden vakte jubel og begejstring - ikke mindst blandt de tilstedeværende damer.
I dagens anledning var den grønne fugleskydningsfane blevet fornyet og bestyrelsen havde desuden valgt at anvende midler på udgivelse af en jubilæumsbog forfattet af museumsinspektør Jakob Vedsted.
1989
Selskabets succes er i 1989 formidabel og det blev på generalforsamlingen drøftet om tilgangen til selskabet , var ved at blive for stor. Antallet af skydebrødre nærmer sig nu betænkeligt 200.
1990
På generalforsamlingen i 1990 blev det drøftet, hvorvidt selskabet skulle optage ”skydesøstre”. Efter en lang, tilbundsgående og sober debat blandt skydebrødrene, blev forslaget dog pure afvist af forsamlingen.
På generalforsamlingen blev Gunnar Lindberg, der havde været medlem i 60 år samt bestyrelsesmedlem siden 1968, udnævnt til æresmedlem.
I forbindelse med fugleskydningen i 1990 blev der indført nye skyderegler, der brød med hundredårige traditioner, idet man for at opnå fuglekongeværdighed fremover selv skal skyde brystpladen ned.
1991
På generalforsamlingen i 1991 blev Leo Nyhuus, som havde været selskabets kasserer i 36 år, udnævnt til æresmedlem.
1992
Op til generalforsamlingen 21. februar 1992 kunne man i en avisannonce læse om stiftende generalforsamling i en forening ved navn FAYF, som viste sig at stå for ”Foreningen af yngre fuglekonger i EBF”. Fugleskydningsselskabet var for første gang blevet så stort, at det viste sig nødvendigt med underafdelinger. FAYF har siden indkaldt til forskellige arrangementer af dannelsesmæssig og kulturel karakter så som slipsebinding og økologisk torskespisning.
1993
I 1993 kunne selskabet fejre 80 års jubilæum og igen blev jubilæet fejret med flagallé gennem byen. I dagens anledning blev der skudt til en fugl fremstillet i mahogni og jubilæet blev om aftenen fejret med en aftenfest på Hotel Hvide Hus.
Igen blev der kaldt på Pokalkoret som indvilgede i, uden vederlag af nogen som helst art, at stå for en væsentlig del af underholdningen. Korets professionelle evner kom til fuld udfoldelse og var medvirkende til at jubilæet blev en uforglemmlig oplevelse – ikke mindst for de tilstedeværende damer (heri medregnet den kvindelige hoteldirektør).
Året bød desuden på indførelse af tre forskellige ”ordenstegn” med selskabets logo. En ”rød” orden, som gives til vinderen af serieskydningen i stedet for en pengepræmie. En ”blå” orden som kan gives efter 25 år som et trofasthedstegn. Og endelig en ”grøn” orden som kan gives for en ekstraordinær indsats gennem længere tid. Den blå og den grønne orden skal afleveres igen ved ophør af medlemskab.
Det grønne værdighedstegn for en ekstraordinær indsats blev tildelt de to æresmedlemmer Gunnar Lindberg og Leo Nyhuus.
1995
For første gang i selskabets historie nåede medlemstallet over 200, idet i alt 202 medlemmer var registreret som skydebrødre.
På fugleskydningsdagen 6. juli gik man af hensyn til trafiksikkerheden for første gang til skydepladsen ad Spejdervejen i stedet for Færgevejen. Tidligere mindre episoder, som eksempelvis da Pokalformanden midt i forklarende fagter med venstre arm kom i karambolage med en DSB-bus, hvilket kunne have forårsaget, at bussen måtte udgå af driften, skulle ikke gentages.
1996
På generalforsamlingen i 1996 blev fhv. smedemester Egil Jensen udnævnt til æresmedlem af selskabet. Egil Jensen har bl.a. konstrueret ”ølmanden” og været med til at beslå fuglen i en menneskealder.
1997
Til fugleskydningen 3. juli var der nær indtrådt en katastrofe, idet frokosteltet som aftalt ikke blev leveret på pladsen dagen før. Teltudvalget måtte i al hast fremskaffe et andet telt, der blev opstillet om natten. Siden er denne teltleverandør blevet anvendt.
1998:
På generalforsamlingen 20. februar 1998 på hotel ”Ebeltoft Strand” stod selskabet for første gang overfor at skulle tage stilling til den teknologiske udvikling i det omgivende samfund, idet der blev stillet forslag om, at selskabet skulle oprette en hjemmeside. Forslaget vandt ikke gehør i forsamlingen.
Selskabets 85-års jubilæum blev behørigt markeret med udgivelsen af jubilæumsbogen ”Fugleskydning i Ebeltoft” af Jakob Vedsted.
Jubilæet blev traditionen tro fejret ved en aftenfest med damer på hotel ”Ebeltoft Strand”.
Den musikalske underholdning blev leveret af Promenadeorkestret, hvorefter Pokalkoret, under ledelse af Pokalformanden, igen vakte jubel med sin stilsikre optræden – ikke mindst blandt damerne.
1999:
Den festlige markering af 85-års jubilæet bragte selskabet i offentlighedens fokus, hvilket medførte, at der til generalforsamlingen 26. februar 1999 på hotel Ebeltoft Strand, var indstillet et rekordstort antal fugleunger. Ikke mindre end 27 fugleunger blev optaget, hvilket gav anledning til en længerevarende debat om indførelse af en form for medlemsbegrænsning.
Trods betænkeligheder hos paradeføreren omkring det forhold, at skulle føre så mange fugleunger sikkert til skydepladsen, blev det kun ved debatten.
For anden gang i selskabets historie fik man i 1999 en dobbelt fuglekonge. Titlen tilfaldt det år urmager Preben Mørch, som også var blevet fuglekonge i 1968.
2000:
Generalforsamlingen 25. februar 2000 blev præget af, at selskabets mangeårige formand Erik Begtorp, afgik ved døden 10 dage før generalforsamlingen. Valgt til fungerende formand for resten af året blev selskabets kasserer, advokat Mads Brath
Der blev orienteret om et igangværende tunnelarbejde under vejen til Ahl, der skal sikre, at fadølsankrene kan holdes kolde.
Ved selve fugleskydningen torsdag 6. juli 2000 fik selskabets sin første udenlandske fuglekonge, idet hollænderen Wim Koelman skød brystpladen ned.
2001:
På generalforsamlingen fredag 23. februar 2001 på hotel Ebeltoft Strand, blev fungerende formand, advokat Mads Brath, valgt til ny formand.
Et forslag om at henlægge generalforsamlingen til Mols-Helgenæs-området eventuelt hvert andet år, blev hastigt trukket tilbage, da forslagsstilleren blev anmodet om at præcisere hvor.
Fugleskydningsdagen blev præget af, at Ebeltoft kunne fejre 700 års købstadsjubilæum. Omrokeringer på Det Gamle Rådhus betød således, at Spejderorkestret for første gang måtte stå udenfor på Torvet og deltagelsen i fugleskydningen satte rekord med ca. 120 skydebrødre.
2002:
På et bestyrelsesmøde 12. juni 2002 vedtager bestyrelsen, efter en del debat, at give tilladelse til, at arbejdet med at oprette en hjemmeside for Ebeltoft Borgerlige Fugleskydningsselskab, kan indledes.
2003:
Årets fugleskydning tilføjede et nyt historisk islæt til selskabet annaler, da det, så vidt vides, blev første gang en fugleunge kunne smykke sig med titlen som Fuglekonge.
Fuglekonge blev fhv. teknisk chef Hans Jørgen Schack Søndergaard , Ebeltoft, der således kunne gentage bedriften fra sin morfar, malermester Adolf Bolvig, der blev fuglekonge i 1950.
Selskabets 90-års jubilæum blev behørigt markeret med en flagudsmykket by som dannede en festlig ramme omkring den traditionsrige start på Det Gamle Rådhus.
Jubilæet blev traditionen tro fejret ved en aftenfest med damer på Hotel Hvide Hus. Festen blev en uforglemmelig oplevelse.
Efter musiceren af Promenadeorkestret og talen til damerne, fortsatte den musikalske underholdning med Pokalkoret. Koret, der kunne fejre 15-års jubilæum, optrådte i næsten original besætning og bød bl.a. på flere musikalske fornyelser, som vakte stor jubel – ikke mindst blandt damerne.
Kildemateriale:
”Fugleskydning i Ebeltoft” – Ebeltoft borgerlige Fugleskydningsselskab
1913-1998. Jakob Vedsted 1998.