Fugleskydning 2005.



Fugleskydningen torsdag 7. juli 2005 satte ny rekord med ikke mindre end 134 skydebrødre noteret på skyttelisten til fuglen.

Den enorme popularitet som Ebeltoft Borgerlige Fugleskydningsselskab har været genstand for i det nye årtusinde betød,at der blev sat ny rekord i antal deltagere ved fugleskydningen 2005 som fandt sted torsdag 7. juli.
En strålende solrig dag, der bragte tørsten og humøret helt i top.
Ikke mindre end 133 skydebrødre var noteret på skyttelisten til fuglen, da skydningen traditionen tro blev indledt kl. 10.00, hvor den regerende fuglekonge, gårdejer Aage Hansen, afgav det første skud til fuglen.
Om det var det store antal deltagere, forstyrrende lystsejlere, der forvildede sig ind i skudlinien i Skovgaardskrogen eller en genstridig fugl, der må bære skylden, svæver i det uvisse, men fakta er, at klokken blev først på aftenen, før årets fuglekonge kunne hyldes.
Den ærefulde titel tilfaldt Johan Peter Jensen der har været tilknyttet selskabet siden ungdomsårene, da han i 1982 startede som markør ved skydeskiverne. Selv blev han optaget som fugleunge i 1987 og har siden ydet en uvurderlig indsats i skydeudvalget og som fast lader ved fuglen.
Fugleskydningen blev således igen en mindeværdig dag, der på mange måder vil gå over i historien. Ikke mindst på grund af det forhold, at kronen på fuglen blev annonceret nedskudt, til trods for,at skydebrødrene ved selvsyn kunne konstatere, at den længe efter fortsat befandt sig på fuglen.





Lidt billeder fra dagen.




Opstilling til parade ved rådhuset

Afmarch mod skydepladsen

En moderne, mobiliseret fuglekonge

Bedestedet

Musikken underholder

Æresmedlem Knud Nyhuus samt menige skydebrødre

Årets fugleungekuld

Pokaldrikning

Pokaldrikning



En glad skyttekonge efter at have nedskudt brystpladen med et mesterskud

Fuglekonge år 2005, Johan Peter Jensen


Resultaterne fra fugleskydningen 2005 blev følgende:

Brystpladen: Johan Peter Jensen - eget skud

Højre vinge: Erik Grønlund ved Karsten Gade
Venstre vinge: Rasmus Rasmussen - eget skud
Halen: Jens Kjærgaard - eget skud
Halsen: Ole Vognstrup ved Harry Vang
Æblet: Bjarne Steve Jensen - eget skud
Sceptret: Svend Lundberg ved Peder Skriver Møller
Næbbet: Ole Frederiksen ved Carl Lindberg
Kronen: Erik Andersen ved Palle Vang
6. stjerne: Thomas Glob ved Jan Juul Jensen
5. stjerne: Jens Sejersen - eget skud
4. stjerne: Per Lorentsen ved Henrik Thomsen
3. stjerne: Jørgen Petersen - eget skud
2. stjerne: Ole Vognstrup ved Jens Sejersen
1. stjerne: Tommy Lorentsen ved Karsten Gade
Lukket skydning: Pokalen, Jørn Back Mikkelsen