CORONAAFLYSNING



Årets fugleskydning 2. Juli 2020 er aflyst p.g.a. restriktioner i.f.m. Covid-19 epidemi.

I Ebeltoft Borgerlige Fugleskydningsselskabs 107 årige historie er det blot tredje gang, at der må aflyses.



I 1940 trak der med Danmarks besættelse også mørke skyer ind over fugleskydningsfesterne, og på en ekstraordinær generalforsamling vedtog Ebeltoft Borgerlige Fugleskydningsselskab ikke at afholde den sædvanlige fugleskydning, som eller havde været en tradition siden 1913, hvor det i år 107 årige selskab blev stiftet. Der havde dog tidligere være nogle fugleskydninger, som i Ebeltoft kan dateres tilbage til 1822 og 1858. Der blev i 1940 i stedet afholdt en storstilet fest på Hotel Vigen i anledningen af Kong Christian den 10.´s 70 års fødselsdag.
Året efter i 1941 blev der heller ikke afholdt nogen fugleskydning, da Selskabet var blevet frataget sine rifler. Derimod afholdtes der en lukket skydning med luftbøsser på Hotel Vigen. Skydningen startede kl. 10 om formiddagen, og om aftenen afholdtes en aftenfest med damer, hvortil var bestilt musik med 4 stemmer. Præmierne fra skydningen tilfaldt damerne.
I 1942 blev det på generalforsamlingen vedtaget at afholde en skydning i løbet af sommeren – eventuelt med armbrøst. Det blev dog til en skydning i Skovpavillonen med luftbøsser.
Det er således sket to gange tidligere, at der ikke har været fugleskydning i Ebeltoft, og da der således ikke blev kåret nogen fuglekonge i 1940 og 1941 blev der alligevel fremstillet to platter, som kan ses på disse billeder.


    

Bestyrelsen har oplyst, at det er besluttet, der under de nuværende omstændigheder ikke bliver skydning i år.
Det er i år så tredje gang i selskabets 107 årige historie, at der ikke gennemføres fugleskydning.
Mange gode borgere med tilknytning til Ebeltoft har i mere en halvtreds år sat kryds i kalenderen den første torsdag i juli, hvor den årlige skydning har fundet sted.
På generalforsamlingen den 28. februar i år blev datoen for året skydning meddelt, og den 2. juli krydset af i mange kalendere.
Det forlyder, at der på torsdag er flere steder i Ebeltoft og omegn, hvor skydebrødrene samles i festligt lag til alternative arrangementer efter de regler, som myndighederne anbefaler.
De historiske informationerne er hentet fra Jakob Vedsted´s bog Fugleskydning i Ebeltoft i 100 år og selskabets forhandlingsprotokol. Er man interesseret i at læse bogen, kan man med fordel besøge www.ebf.dk. Alle de øvrige platter, som giver et specielt historisk tilbageblik, kan også betragtes på hjemmesiden.